Jeg hedder Vibeke Greve Salskov.

Jeg bor i Glamsbjerg med min mand, Dennis, vores fælles datter på 2 år og så har jeg 2 dejlige børn på 10 og 15 fra et tidligere ægteskab, som ikke er hos mig på fuld tid. 

Jeg har en skøn Shar Pei på snart 7 år

Jeg blev i 2003 uddannet i Kolding som dyrepasser og har altid kun arbejdet med dyr. Da jeg i 2009 havde fået barn nr 2, syntes jeg det var tiden til at prøve noget nyt. Jeg var så heldig at få en elevplads som hundefrisør hos Tina Birch, Nordfyns hundesalon, hvor jeg i 2012 blev uddannet. 

Jeg startede derefter Hundesalonen op i lokaler hos Trekantens dyrlæger i Fredericia.Samtidig har jeg haft en lille salon hjemme i privaten i Glamsbjerg. 

I slutningen 2018 besluttede jeg mig for at sadle om og åbne salonen op i Glamsbjerg på fuld tid og derved skiftede Hundesalonen navn til Glamsbjerg Hundesalon.

Jeg er medlem af De Samarbejdende Hundefrisører. 

I salonen gør jeg meget ud af at lytte til kundens ønsker og behov. Hundens tarv er det allervigtigste for mig. Jeg handler altid på hundens præmisser og på den måde synes jeg at hunden og jeg får et godt samarbejde, så hunden synes det er rart at komme i salonen. 

Jeg prioritere altid at gøre hundene færdige én ad gangen, således at salonen så vidt muligt ikke er fyldt op hele dagen med urolige hunde.