v/ eksamineret hundefrisør Vibeke Greve Salskov
Jeg hedder Vibeke Greve Salskov.
Jeg bor i Glamsbjerg med min mand, Dennis, vores fælles datter på fra 2016 og så har jeg 2 dejlige børn fra 2008 og 2004 fra et tidligere ægteskab.
Jeg har en skøn Engelsk Bully fra 2019
Jeg blev i 2003 uddannet i Kolding som dyrepasser og har altid kun arbejdet med dyr. Da jeg i 2008 havde fået barn nr 2, syntes jeg det var tiden til at prøve noget nyt. Jeg var så heldig at få en elevplads som hundefrisør hos Tina Birch, Nordfyns hundesalon, hvor jeg i 2012 blev uddannet.
Jeg startede derefter Hundesalonen op i lokaler hos Trekantens dyrlæger i Fredericia. Samtidig har jeg haft åbningsdage en lille salon hjemme i privaten i Glamsbjerg.
I slutningen 2018 besluttede jeg mig for at sadle om og åbne salonen op i Glamsbjerg på fuld tid og derved skiftede Hundesalonen navn til Glamsbjerg Hundesalon.
Jeg har den 3 årige uddannelse hos De Samarbejdende Hundefrisører, som jeg også er medlem af.
I salonen gør jeg meget ud af at lytte til kundens ønsker og behov. Hundens tarv er det allervigtigste for mig. Jeg handler altid på hundens præmisser og på den måde synes jeg at hunden og jeg får et godt samarbejde, så hunden synes det er rart at komme i salonen.
Jeg prioritere altid at gøre hundene færdige én ad gangen, således at salonen så vidt muligt ikke er fyldt op hele dagen med urolige hunde.